Strandvej tur 13.4.2024

Sæsonstart 2024. Egentlig var turen planlagt til i går fredag, men der var gråt og regn, så vi flyttede turen til lørdag. Vi ved at dem med familie har svært at spontant bruge en lørdag på sig selv, men så blev vejret godt og turen blev god for dem der mødte op. Vi fik dejlig sol, kun en smule vind fra vest, så vi kørte i læ på Strandvejen. Lunt og dejligt, ikke så koldt som det ellers kan være.

På mødespladsen ved Parken stod Mogens med sin sorte Bonneville -07, Steen med sin blå Thruxton -06, Karl på en sort Thruxton -06, og mig selv på en Street Triple R/M -08.

Fra Parken i København kørte vi i dejlig sol nordpå langs Strandvejen op til Helsingør.

I Helsingør stoppede vi ved tog og bus stationen, men her var grillkiosken fjernet. Så vi fortsatte til Hillerød og fik lidt burger på skovridderkiosken. Dejligt at sidde ude og nyde solen mens man spiser og snakker.

Efter lidt mad så kørte vi sydpå fra Hillerød gennem Ny Hammersholt, Kirkeltevej, vej 201, og gennem skoven på Sjælmarksvej mod Hørsholm og stop på tanken lige før motorvejen.

Det var en fed tur i dag. Vejret var med os og vi kunne køre hjem og nyde resten af dagen med god energi fra turen.

Tak for i dag. Vi ses næste gang.
Kristoffer