Sydvest raid 23.09.2011


Så var der tid til årets sidste planlagte klubtur. Det hade regnet om formiddagen og dagen. Der var stadig grå skyer om eftermiddagen, men jeg hade lavet den sydafrikanske anti-regn dans jeg hade lært i byen ved Umflozi nede i Kwa-Zulu-Natal provinsen. Og det viste sig at virke denne gang også. Vi fik sol og lunt vejr hele turen.

Hvem var med denne dag? Der var Mogens "Stifinder" på den sorte Bonneville -05, Ib på en sort Daytona 955 -04, Bjørn på en orange Thunderbird Sport -03, Klaus på en hvid Street Triple -08, Poul på en Virago 750 -94, Søren på en blå CBX550 -84, Tom på en rød Legend -00, Jan på en blå TT600 -02, og mig selv på den sort-gule Speed Triple -01.

Vi tog afsted kl 17 og Mogens førte an sydpå. Videre sydpå via Tune og Havdrup hvorefter vi drejede vestpå mod Ørsted og Viby, hvorefter vi drejede nordpå mod Lejre og Katinge og videre til Roskilde.

I Roskilde stoppede vi ved Viking grillen der er både hurtigere og bedre end havnegrillen. Her er der hjemmebagt pitabrød, plus de helt normale grillretter.

Efter en god spisepause og masser af mc snak så begyndte lyset at aftage en smule og vi gik igang med den sidste etappe tilbage til tanken i Ballerup.

Tilbage på tanken i Ballerup var det blevet mørkt, men kaffen var varm og der var stor tilfredshed med turen og vejert. Plus en masse snak her i slutningen af sæsonen.


Tak for idag, og vi ses næste gang.
Kristoffer


Her kan du se GPS-log fra turen: