Søndag morgen var himlen grå over det hele, og ved frokosttid sad jeg i bilen
på motorvejen fra Holbæk mod København. Det dugregnede en smule. Ved Roskilde
så regnede det friskt. Uha, det går ikke så godt det her. Jeg må tage
ned til medicinmanden og øve på min anti-regn-dans-teknik.
Men, men. I København så det ikke helt så slemt ud. Undtaget oversvømmelsen på
Lyngbyvejen hvor flere biler var helt druknet med mudder på taget. Men
det så ud at klare op østfra. Måske er vi heldige alligevel, tænkte jeg.
Jeg tog motorcyklen til Ballerup og vores mødested på tanken. Tænkte det
bliver spændende at se hvem der tør trodse det skiftende vejr.
Jeg ku se Jesper og Violet på en mørkeblå Triumph Sprint St -09,
Bjørn på en orange Thunderbird Sport -03, Steen på en blå Thruxton -06,
Jan på en sort BMW R1100GS -00, Mogens på en blå Yamaha SZR660 -96,
Søren på en Honda CRX550 -84, John på en Speed Triple -98, Karl på en
Norton Commando 750 -67, og mig selv på den sort-gule Speed Triple -01.
Klokken 14 så tog vi afsted sydpå, og vejret smilede til os. Det var tørt
og en smule sol. Vi tog nogle mindre veje sydpå forbi Ledøje og ned mod
Høje Tåstrup.
Videre sydpå via Tune og Havdrup hvorefter vi drejede vestpå mod
Ørsted og Viby, hvorefter vi drejede nordpå mod Lejre og Katinge
og videre til Roskilde. Turens GPS log kan ses forneden.
I Roskilde så tog vi en pause. For at undgå alt folk på havnen så
stoppede vi på Viking Grill lige før havnen. Her har de altid
friskbagt pitabrød og andre gode ting.
Vi hade været heldige med vejret hidtills. Men medens vi spiste så
truede vejret os med mørke skyer i øst. Hmmm, tænkte jeg. Hvis jeg
lader som ingenting og spiser langsomt så forsvinder de nok. Så flyttede
skyerne sig nordpå og der var igen en blå himmel i den retning vi sku
køre. Super, så tager vi afsted på de gode småveje til Ballerup.
Tilbage i Ballerup og turens afslutning så stod vi allesammen og smilede
i solskinnet. Vi hade haft utrolig held. Tørt hele vejen og en del sol
det meste af tiden. De regnbyger der kom, kom andre steder end hvor vi kørte.
Super. Det virker måske, tænkte jeg. Og sendte et smil og tak til min
medicinmand i Umflozi. Vi fik en kaffe, lidt snak og så hilste vi farvel
og til næste gang.
|