6-timers Endurance løb:
5.6.2016 i Anderstorp.



Der har været nogle års pause for Endurance Road Racing i Skandinavien, efter den økonomiske krisen åren 2009-2010. En gang imellem har der været snak og ønskemål at genstarte den nordiske Endurance løbsserien for motorcykler. Men det har ikke realiserets. Før nu. Pludselig tog Stefan "Humlan" Bernström og Patrik Bergsman fat i projektet, lavede aftaler med Road Racing klubberne på de forskellige baner, og genstartede den Svenske Endurance Cupen for 2016. Der blev lavet en serie med 5 løb. Team fra Sverige, Danmark og Norge er også velkomne. Og de er tilmeldt.

Det satte en masse tanker igang. Måske sku jeg gøre came-back i langdistance Endurance Road Racing. Jeg snakkede med mine gamle holdkammerater Björn "BG" Gunnarsson og Mikael "Stampe" Stamenkovic. Der blev lavet en halv aftale om at køre nogle af løben. De løb der ikke var alt for langt fra København og dem der passede ind i kalenderen nogenlunde. Jeg kikkede på 3 ud af 5 løb, Anderstorp 5/6, Knutstorp 9/7 og Falkenberg 4/9.

Endurance 6-timers løben forgår sådan at der er 2-3 kørere i teamet. Man kører med en motorcykel, man skifter kører når man selv vil, og man tanker når man vil. Hvis man vælter så skal cyklen repareres og godkendes før man kan køre videre. Det team der har kørt flest omgange efter 6 timer vinder.

Det kræver en del organisation, disciplin og erfaring. Og evne at holde sig på hjulen uden at overkøre og vælte. Det kræver også økonomisk samarbejde mellem førerne og at man kan stole på hinanden. Derfor er det ikke nemt at danne nye team. Så man har tilføjet en ny kalsse til løben: Stafett klassen der kræver mindre af teamen.
Stafett køres af 2-3 kørere med hver sin mc. Når en mand kommer ind, så flyttes transponderen (teamets ID sender) til den næste mc og den næste kører/mc tager over. Alle kører med sin egen mc. Udover at man ikke behøver aftale ansvar og økonomi, så er der flere elementer der gører det nemmere at deltage. Når du skal tanke og skifte kører, så kommer en kører ind, flytter transponderen og den næste mc kører afsted. Mens den næste kører så kan den første i ro og mag tanke op sin egen mc og checke for problemer osv.
Hvis en kører vælter så skal bare hans transponder flyttes til den næste mc og teamet er igang igen. Eventuel reparation gøres mens den anden kører laver omgange. Hvis MC ikke kan repareres så er teamet ikke ude, men kører videre med de andre to cykler.

I den rigtige Endurance klassen så skal den samme MC køres hele løbet og køres i mål. Man skal bruge tid til tankning, enligt reglerne og uden at spilde, ellers får man stop-and-go straf. Hvis man vælter så skal motorcyklen repareres før man må køre videre. Hvis den ikke kan repareres så er teamet ude.

Vi kører selvfølgelig i den rigtige Endurance klassen med kun en MC. Der er 31 team tilmeldt til Andertorp løbet 5 juni, og de fleste kører stafet. Kun 8 team kører rigtig Endurance med en fælles team-motorcykel der skal takes og repareres. Uha, det er kun de gode team, og det bliver svært at ikke komme sidst. Men vi prøver. Det er ju kun en prøve, og vi kører kun for oplevelsen og for at have det sjovt.

Hvad sku vi så køre med? Jeg har en Daytona 675 til track days, så den kunne bruges. Nok ikke så godt til Anderstorp banen med de mange langsider der kræver hestekræfter. Vi har kun 124 hk, mens de fleste andre team kører med 1000cc racing maskiner med 180-210 hk. Men jeg må se på Anderstorp som et prøveløb hvor vi kan komme igang igen, og have lidt sjovt samtidlig.

Så sku jag bare gen-erhverve min Road Racing licens igen. BG er på Isle of Man og kører TT så han kunne ikke deltage på Anderstorp. Stampe sku også skaffe licens igen. Den svenske SVEMO organisationen kræver nye prøver hvis man ikke har løst licens indenfor de sidste 3 år. Vi var alt for sent igang så Stampe kunne heller ikke deltage til Anderstorp.

Hvad gører jeg så? Jeg skal finde 1-2 stk fornuftige kørere over 40 år med licens, og de skal kunne køre fornuftigt i mange timer uden at vælte. Jeg vil ikke have unge kamikaze piloter der vil slå banerekorden på hver omgang.

Jeg fandt Björn Tuvesson og Jonas Björklund. Det visede sig at være et godt valg.

Min Daytona 675 var ikke klar til løb. Sidste år fik den problem med ladningen. Så jeg fik besilt en ny generator (stator), og monterede den så snart den kom. Det visede sig at også regulatorn ver defekt. Den sku bestilles, yderligere venten på posten og montere den. Alt virker ok nu. Fint. Men jeg manglede at teste MC på bane og samtidlig selv få lidt banetid før løbet.

Søndag 26 maj, en uge før løbet kom jeg afsted til Sturup sammen med Stampe for test af MC. Andet kørepas fik den elektiske problemer og gik ud. Af med tank og kikke på elsystemet. Det ser ud at ledningeren sidder skidt og tanken trykker på dem. Fik flyttet dem provisorisk og kunne gennemføre resten af træningen på Sturup.

Hjem til garaget og splitte MC ad. Sammenligne el-ledninger med en anden Triumph 675, kikke i verkstedbogen osv. Afslørede at tidligere ejer, som skiftede motor, ikke hade monteret ledningerne 100% korrekt og hade overset og tabt nogle beslag. Jeg fik så tilverke mine egne beslag, flytte på ledningerne og samle det så at tanken har luft og ikke trykker på nogle ledninger. Virker ok, men jeg når ikke at teste det på bane før selve løbet. Håber på det bedste. Heldigt med testen på Sturup der afslørede ting der sku fixes.

Så fik jeg slicks dæk ind ad døren. Dunlop medium foran, og Pirelli Pro Endurance bag. Hvis du undrer over at det er forskellige dæk for og bag, så har vi testet det i tidligere løb i tidligere sæsoner. Så jeg ved det er en god kombination. Det skal klæbe til asfalten så meget som muligt, og samtidelig holde til 6 timer i race tempo. Det er ikke mange kombinationer der kan klare det.

Tankudstyr og bensindunker. På 6 timer vil vi nok bruge 100-120 liter bensin og tanke 5-6 gange. Så det er ret vigtigt det er nemt og nogenlunde hurtigt at tanke.

Vi kører op til Anderstorp dagen før, lørdag eftermiddag. Så kan vi anmelde os i god tid, og vælge en god pit boks hvor vi kan have motorcykel, hjul, og andet udstyr. Så tager vi frem grill udstyret og griller noget lækkert kød. Det er vores danske standard racing tradition, og den skal vi også øve på. Ligesom årets første løb er en prøve hvor vi øver alt det der skal virke, maskinen, kørerne, takning, kørsel og pit strategi, kører signaler og kørerskifte strategi.

Vi sover i pit boksen. Kl 7 står vi op, får morgenmad og begynder at gøre motorcykel og udstyr klar til tidstræning. Der er kørermøde kl 8 hvor regler og detaljer bliver informeret. Kl 9:25 starter tidstræningen og slutter kl 10:10. Jeg lægger ud med fire omgange og giver cyklen videre til Jonas så at han kan prøve cyklen for første gang. Jonas får 17 minutter og vi tester signalen fra pit-muren til kører at han skal ind og skifte. Så er det Björns tur at prøve cyklen for første gang. Björn og Jonas har ikke kørt den før, og det er vigtig at de får prøve den af før løbet. Björn får også 17-18 minutter, hvor vi så signalerer fra pit-muren at han skal ind og tanke. Så får vi også øvet en takning.

Der er mange forskellige tankningsudstyr i de forskellige teams:

Tankning forgår på den måde at køreren kommer ind, og en hjælper tager cyklen op på bagstøtten mens køreren kliver af. Køreren tager en brandslukker og holder den klar hvis der sku ske noget. (I 2008 så futtede et team af sin mc og halve bensindepotet ved et uheld.) Hjælperen tager nøglen, og åbner tankdækslet. Bensin-manden står klar med en 20 liter hurtigtank og stikker den ned og tanker op. Hurtigtanken løftes op igen, hjælperen er klar med håndklæde for eventuelle dråber (for at undgå stop-and-go straf for benzinspild), køreren stiller brandslukkeren og sidder op på cyklen. Hjælperen tager væk bagstøtten, og køreren kan køre ud af tankningsområdet.

Prøven gik godt. Cyklen kommer ind i vores pit-boks. Vi skifer hjul så at vi kan starte løbet med helt friske slicks dæk, og vi skifter også til helt nye bremseklodser. Vi bruger SBS Dual Carbon klodser som vi har god erfaring af. Lidt hårde i starten, men virker fint når de er varme og kan holde i 6 timer. Det er ikke alle klodser som holder til det.

Vi bruger også tiden til at flytte fodhvilerne to cm bagud og nedad. Jonas som er meget højere end mig hade lidt svært at få plads på den lille Daytona 675. I tidstræningen syntes vi at bremsegrebet og koblingsgrebet var lidt for tæt på håndtaget, så vi justerede også dem ud. Det ville senere vise sig være skidt. Mere om det senere.

Løbet sku starte kl 11:00 og slutte 6 timer senere kl 17:00. Nu ventede vi kun på starten der sku ske snart.

Hvad er planen med kørepassen? Hvor længe skal vi køre? Hvor længe vil en tank holde i race tempo? Hvem skal starte, og hvilken rækkefølge skal vi køre i? Vi har ikke prøvet cyklen i fuld race tempo ned til tom tank, så vi kan kun gætte. Tidligere erfaring fra andre cykler og forskellige baner får os at gætte på at en tank kan holde mellem 40 og 60 minutter. Det vil betyde forskellig strategi til skifte af kører, og til tankning. Vi må teste det på det første kørepas. Det er alligevel et prøveløb for os, og vi har ikke en chanse mod alle 1000cc BMW, Honda, Kawasaki og Aprilia med 200 heste derude på Anderstorp banen med de mange langsider. Jeg håber bare at vi ikke kommer sidst. Nå ja, det har gået godt før. Vi må vente os se.

Vi beslutter at jeg vil tage starten og det første køre stint. Dels har jeg prøvet det før, dels tror jeg at jeg er langsommest og derfor er der ingen pres på dem der kører bagefter. Fem minutter før start så åbner pitlane og jeg kører ud på banen, rundt en omgang og stiller op til start. Starten forgår på den måde at alle cykler holder på den ene siden af banen i 45 graders vinkel. Alle kørere står på den anden siden af banen. Når flaggen dropper så løber vi over til vores cykler, starter dem og kører afsted. Dvs, en klassisk Le Mans start procedure.

Jeg ved at det er trangt og risikabelt i det første sving og den første omgang. Samtidelig vinder man ikke løbet i det første sving, men man skal holde sig oprejst i 6 timer. Derfor starter jeg lidt langsomt og lader de andre komme afsted så at jeg har plads hvis nogle kører sammen og vælter. Alt går godt og jeg kører som den sidste de første to omgange. Så ser jeg at de sidste tre kørere ikke er særlig meget hurtigere end mig. Aha, måske er jeg ikke langsommest i dag alligevel. Ok, jeg beslutter mig for at fange den sidste. Når jeg har ham foran mig så ser jeg hvordan han kører i de næste par sving, for at planlægge en sikker overhalning. Det går fint og jeg kører med et lille smil i hjelmen. Yes, jeg er ikke langsommest i dag alligevel.

Tiden går, jeg kører omgang efter omgang, og begynder langsomt at falde ind i en rytme. Efter 15-20 minutter viser det sig at ud-justering af brems og koblingsgreb var "a big mistake"! Jeg skal strække på fingrene og særlig koblingen er hård og jeg begynder få ont i hånden. Så får jeg ont i underarmen. Og så får jeg ont i overarmen. Shit, Kristoffer, du overlever ikke det her. Nej fanden bid sammen, det er Endurance og det betyder udholdighed for mand og maskine. Efter 25 minutter har jeg halv krampe i halve venstrearmen. Det bliver en hård dag. Husk: juster ind grebet igen vid næste køreskifte. Men hvordan skal jeg klare mig til køreskiftet? Vil ikke give op og skifte allerede nu.

Efter 35 minutter giver Søren, vores pit-chef, signal at jeg skal komme ind til tankning og kørerskifte. Tak gode gud, endeligen. Jeg kører ind, tankningen går godt, jeg kører videre fra tankområdet til vores pit-boks hvor Jonas venter for at tage over. Jeg får lige justeret ind kobling og bremsegreb, og Jonas kører ud på banen.

Puha, af med hjelm og handsker. Frem med vand. Må drikke 1 liter vand i timen under løbets gang.

Efter at jeg har fået pusten så checker jeg med Søren hvordan det var med tankningen. Hvor meget benzin kom på efter 35 minutter? Tanken har 17,5 liter volume. Søren siger at der gik i cirka 10 liter. Det betyder at en tank vil række cirka en time på den her banen med den her cykel. Fint, så kan vi enten køre 55-65 minutter ad gangen og tanke ved hver kørerskifte, eller vi kan skifte kører hver 30-35 minutter og tanke hver anden gang. Eftersom vi ikke slås om første plads og vi ikke er i form, så vælger vi strategi nr 2 hvor vi kun kører 30-35 minutter ad gangen. Det bliver lidt nemmere trods at vi taber lidt tid på at lave dobbelt som mange stop.

Jonas kører godt med den lille Daytona 675 med 124 hk. De andre 200 hk maskiner suser forbi på langsiderne, men i svingene er de lige. Jonas kører stabile omgangstider på 1:54 - 1:55 med bedste tid på 1:53,8 ret godt på en ny MC og med marginal for at ikke vælte. Efter 35 minutter så bliver Jonas kaldt ind til kører skifte.

Så er det tid til Björns første køre stint. Han skal vænne sig ved cyklen. Björn kører 1:55 - 1:56 tider med sikkerhedsmarginal, og følger teamets regel nr 1: "Du må ikke køre for hurtigt og vælte". Efter cirka 35 minutter så bliver Björn kaldt ind til tankning og kører skifte.

Søren, Jonas og Björn tanker op cyklen mens jeg venter udenfor vore pit-boks for at tage over cyklen. Jeg får cyklen og kører ud på banen. Undrer lidt hvordan det vil gå med koblingen og min venstre arm. Efter nogle omgange så synes jeg det er ok. Det hjælpte at justere ind koblingsgrebet, og jeg kan køre uden at få kramp i armen. Efter lidt tid så begynder jeg køre på automatik. Den samme brems, apex og gas den samme sving, omgang efter omgang. Bedste tid 1:58 med sikkerhedsmarginal så at vi ikke vælter.

22 minutter ind i mit køre stint så kommer jeg ud på langsiden før Hansen-svingen og ser gule flag i svingen plus 4-5 cykler i gruset og en stor sky af grus og jord. Ok, der er nogle der har kørt af og væltet. Fint tænker jeg, så bliver det Safety Car med feltet samlet og vi kan får en gratis tankning. Men sådan bliver det ikke.

Jeg kommer ind i svingen, lægger ned cyklen til venstre og alt er fint frem til midten af svingen. Så mærker jeg at cyklen glider sidelæns. Underling, ikke oplevet det før. Jeg prøver at korrigere, men den blever ved med at glide sidelæns. Shit, tænker jag, jeg er på vej ned. Ok, det er ikke langt til kanten af banen og gruset. Jeg prøver at holde den oppe lidt endnu og måske nå gruset før vi vælter. Yes, det lykkes, og så giver jeg slip på cyklen ude i gruset. Jeg vælter og tumler runt med afstand til cyklen. Standser op og rejser mig op for at slukke tændningen på cyklen. Øv, gører lidt ont i venstre arm og venster side. Lægger mig ned og venter på ambulance og læge for en hurtig check. Tror at alt er ok, men behøver hvile og en check-up er altid godt.

Det tager lang tid at samle op 5 kørere og 5 cykler og tage dem af banen og til sygehytten og pit-boksen. Det tager 20 minutter før vores mc kommer tilbage til teamet så de kan starte reparationer. Jeg selv bliver checket af læge i sygehytten, intet virker brækket og ingen interne skader. Til slut får jeg lov at komme tilbage til teamet.

Teamet har renset cyklen, der kun har fået mindre skader på kåberne, men styr, greb, fodhvilere og pedaler har klaret sig. Nok tak vare at jeg væltede først ude i gruset. Men det tager alligevel 41 minutter før cyklen er repareret, godkendt af maskinkontrol funktionær, og Jonas er kommet ud på banen igen.

Der var olje 200 meter før Hansa-svingen og helt ind i svingen hvor det var mere olje. Så det har taget lang tid at sanere banen for olje. I mellemtiden har feltet lavet omgange bagved Safety Car, i langsommere tempo. Men alligevel så har vi tabt cirka 20 omgange. Shit, så kan vi kun slås om placeringer med andre teams der har mere eller mindre problemer. Men vi kommer nok ikke sidst, vi er trods alt igang, cyklen fungerer som den skal og vi kører med normal fart.

I resten af løbet så kører vi cirka 30 minutter ad gangen og vi tanker hver anden gang. Det forgår uden dramatik resten af tiden.

Når det er min tur så kommer jeg ud på banen og cirkulerer. Alt føles ok og det er dejligt at lave omgange igen.

Vi ligger på 6'e plads i Endurance klassen. Efter 5 timer ligger vi på 5'e plads. Og sidste time kommer vi op på en 4'e plads hvor vi også slutter efter målgang og 6 timers kørsel. Skønt, vi kom ikke sidst. Og vi sluttede på en lidt bedre position end forventet.

Nu er det meste testet, og til næste løb kan vi måske gøre det bedre. Næste løb køres lørdag 9 juni på Knutstorp hvor det ikke er lige stor fordel med en stærk 1000cc maskine. Knutstorp har kun en langside hvor de kan blæse forbi, men resten af banen er næsten kun sving og mange niveau-forskele. Så det er en god bane for en 600cc cykel. Vi skal prøve at ikke komme sidst der heller. Nu må vi se hvilke kører jeg skal bruge næste gang. Björn og Jonas var rigtig gode teamkørere, og fulgte ordre at køre med marginal og ikke vælte. Vi får se hvis 9 juli passer ind i deres planer.

Det er fedt at have første løbet overstået. Vi har overlevet, vi har fået en masse træning, og vi har haft det skidetsjovt. Jeg føler mig som et barn på juleaften som har fået dobbelt så mange gaver som jeg har ønsket mig. Fedt, meget fedt.

Efter løbet er der nu tid til dansk hygge. Jeg tager frem dansk øl, og så kører jeg og handler ind kød til grillen mens Søren tænder for grillen. Bord, stole, grill, kød, tilbehør og en varm aften. Hvad mere kan man ønske sig?

Vi ses måske på Knutstorp om en måned.

Stort tak til min pit-chef Søren Kirstein, uden ham kunne vi ikke køre løbet. Også stort tak til mine team kørere Björn Tuvesson og Jonas Björklund for god og stabil kørsel, og at de holdt sig på hjulen uden at vælte. Udover at man kommer i mål, så bliver løbet både sjovere og billigere.